Partner – nyt område

Hvis du fra en solid faglig baggrund og gedigen praktisk erfaring vil hjælpe andre med at skabe værdi - så kan du måske blive partner i DAM Consulting. Som partner har du først og fremmest en solid baggrund og tung praktisk erfaring indenfor dit felt, som du kan bibringe og dele med vore kunder - og du kan selvstændig drive det fremad og går forrest.

Et nyt område der skaber værdi og resultater for vore kunder
Vi er interesseret i at udvide vores forretning med nye faglige områder der kan understøtte vores fokus - at hjælpe vore kunder med at skabe værdi og realisere deres fulde vækstpotentiale. Det kan i princippet være alt, men HR, M&A, praktisk Marketing  eller transformationsledelse kunne være interessante områder at tilføre.....det vigtigste er en forretningsorienteret tilgang og fokus på resultater, og det kan dygtige erfarne profiler få frem i de fleste faglige discipliner. Det kan ske fra vores nuværende kontor i København, men andre steder i Danmark kan bestemt også tænkes ind, for vore kunder bor i hele Danmark.

Et ægte partner mindset
Du bliver partner på godt og ondt, men for den rette person er det også attraktivt...og modsat. Hvis du går op i 8-16 jobs, pension eller hvor mange feriefridage du har om året, så er det nok ikke partner i DAM du skal være......for du bliver i realiteten selvstændig erhvervsdrivende, men under en attraktiv paraply og sammen med andre stærke personligheder med stor faglighed.

Du skal have orden i økonomien, således du til hver en tid har råd til at sige "nej tak" til opgaver, hvis dette er den rigtige løsning for kunden......for så er det også den rigtige løsning for hele DAM Consulting på sigt. Hos DAM går indsats og fortjeneste sammen, og det er uanset om du er rådgiver, senior advisor, studentermedhjælp eller partner. Vi er eet team og arbejder fokuseret på at hjælpe vore kunder.

Din personlighed er vigtig
Uagtet krav om praktisk erfaring og et solidt fagligt ståsted, så er det allervigtigste din personlighed - for selv de bedste faglige indsigter og kompetencer, er intet værd uden den rette indstilling, et vindende væsen og forståelse for mennesker. Derfor skal du kunne genkende dig selv i dette:

  • Du motiveres af at hjælpe andre og se svære ting lykkes.
  • Du er på den ene side ambitiøs og målrettet, men samtidig uprætentiøs og ikke for fin til noget.
  • Du kan håndtere og gennemskue komplekse sammenhænge og problemstillinger, og du trives mere end almindelig godt med kompleksitet samt svære problemstillinger - trives som i "får energi" og ikke som i "kan håndtere det for en periode".
  • Din integritet og respekt for andre mennesker er indiskutabel, hvilket viser sig både i din ledelsesstil og tilgang til kunder samt samarbejdspartnere.
  • Du er god til mennesker og kan begå dig på alle niveauer i en organisation.

Du har helt sikkert en stærk tro på egne evner og noget at have dem i..... men du hviler også heri, og både værdsætter samt respekterer andres bidrag og synspunkter, som værende vigtig for at komme bedst i mål.  

Interesseret:
Hvis du er interesseret eller har spørgsmål, så ret henvendelse til partner og indehaver Allan Dam Nielsen på +45 24 81 98 84 eller send en mail til adn@dam.consulting. Alle henvendelser håndteres selvfølgelig fortroligt.

Måske tid til et nyt visitkort.....lad os tage en snak i givet fald.

Om os

Vi arbejder med værdiskabelse og strategisk vækst - samt det der muliggør dette.....eksempelvis finansiering og eksekveringsstøtte, men vi er interesseret i at udvide med yderligere faglige discipliner der understøtter værdiskabelse.

Vort udgangspunkt er tung praktisk erfaring og høj faglighed, samt et fokus på praktisk anvendelighed og reel værdiskabelse......for vore råd og leverancer skal virke i den virkelige verden og skabe konkrete resultater, fremfor nødvendigvis at være fuldt teoretisk korrekte.

Vi har base i dejlige lokaler midt i København i Bredgade 30, men kommer rundt i hele Danmark og hjælper vore kunder.

Spørgsmål eller høre mere ?

Har du spørgsmål til - så ring gerne til partner Allan Dam Nielsen på +45 24 81 98 84 eller send en mail til adn@dam.consulting